by

Blomsterhandler dummer sig – sagen blæses op

Der er nok mange der har hørt om blomsterhandleren der ikke ville sælge et stykke papir til en ældre herre, hvilket resulterede i at en anden kunde satte et opslag op på facebook, omkring den dårlige behandling kun syntes manden havde været udsat for.

Du kan læse lidt om sagen her http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2146566.ece

Sagen er interessant fordi det er et godt eksempel på hvad de sociale medier kan sætte gang i. Hver eneste dag er det i Danmark folk der behandles dårligt i forretninger og på nettet når de køber ind. Hver eneste dag er der folk der bliver snydt og talt dårligt til. Men denne sag gik viralt og endte i medierne, hvorfor?

Jeg tror det har at gøre med det var en ældre herre der blev talt dårligt til, og det faktum at det var et stykke papir til nærmest ingen penge han ikke kunne få lov at købe.

Spørgsmålet er så om sådan en sag bør fylde i mediebilledet, især i nyhederne på TV, hvor det bl.a. var i regionalnyhederne.

Er det virkelig sådan noget de seriøse nyheder skal fyldes med? Har vi ikke større problemer i Danmark, end en ældre mands mislykkede forsøg på at købe et stykke papir, skal tage vores dyrebare tid?

Man skal tale pænt til hinanden, og det klæder forretninger at yde en god service, men jeg synes det er blæst op til noget der langt overstiger den egentlige nyhedsværdi.

Skal nettet virkelig have så meget magt at en lille sag kan blive blæst så meget op?

 

 

Write a Comment

Comment